Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderForeninger/kirkeBoligLunde NytFirmaKontakt
Lunde
okt
6
tor
Foto: Pixabay

6 okt.: En aften med ånder v. Dortea Uggerhøj

Kl. 19:00 i Lunde Forsamlingshus.

Lunde forsamlingshus orienterer

En aften i selskab med ånder Endnu engang har vi været så heldige at få Dortea Uggerhøj til foredrag i Lunde forsamlingshus.

- Hvor går man hen når man dør?

- Kan vi få kontakt til dem, der er gået i forvejen?

Det, og meget mere vil clairvoyant og forfatter Dortea Uggerhøj fra Fanø fortælle om torsdag den 6. oktober kl. 19.00 -21.00 i Lunde forsamlingshus.

Dortea har arbejdet som clairvoyant og spirituel business coach siden 2001, og holdt foredrag lige så længe rundt i hele landet.

Du kan forvente, det bliver en aften, der helt sikkert kommer til at give stof til eftertanke.

Dortea har ingen intentioner om at overbevise nogen og noget, hun fortæller bare, hvad hun oplever, og hvordan vi selv kan blive bedre til at lytte vores intuition – trænger din intuition til at blive vækket, så får du også forslag til det.

Måske bliver det en af dine afdøde, der kommer igennem til aftens foredrag?

Foredraget er ikke for børn og unge under 15 år.

Billetpris 175 kr. Kaffe/te, vand og kage kan købes i pausen.

Køb din billet på 2904EU – OBS – NYT NUMMER

Først til møllen – der er kun 90 billetter.

Mange hilsner Lunde forsamlingshus

torsdag 1 sep 2022 - Herman Høj